Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Forskningsprojekt 
Foto: Niels Finken
Opfølgningsundersøgelserne blev indført i 1998, og siden da er alle danske soldater i Hæren, der vender hjem fra international mission, blevet inviteret til at deltage. 

Opfølgning af udsendte i internationale missioner 

Spørgeskemaundersøgelse af oplevelser og erfaringer fra udsendelse i internationale missioner med særligt fokus på psykiske problemer.

Baggrund

I 1990’erne viste de første danske og udenlandske studier, at en væsentlig del af de soldater, der blev udsendt i international mission, vendte hjem med et højt niveau af symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Derfor påbegyndte Forsvaret i 1998 en opfølgningsundersøgelse, som har til formål at afdække oplevelser og erfaringer fra missionsområdet med særligt fokus på eventuelle psykiske efterreaktioner. Denne undersøgelse er blevet foretaget for alle, som siden har været udsendt i internationale missioner med Hæren.

Siden 2010 har Veterancentret varetaget denne opfølgning af tidligere udsendte. Fra 2016 gælder opfølgningen både hold- og enkeltmandsudsendte og også personel udsendt med Flyvevåbnet og Søværnet.

Formålet er at afdække eventuelle psykiske efterreaktioner, så der kan tilbydes psykologisk støtte til dem, der har behov for det. Derfor spørges der til oplevelser og erfaringer under udsendelsen, samt om soldaten oplever symptomer på PTSD eller depression. Ingen af de oplysninger, som soldaterne afgiver i spørgeskemaet, videregives til ledere, og besvarelserne påvirker ikke vedkommendes ansættelse eller militære status.


Metode

Tidligere udsendte kontaktes cirka seks måneder efter hjemkomst og bliver bedt om at besvare spørgeskemaet. De kan enten besvare spørgeskemaerne via internettet eller udfylde dem på papir.

Hvis en persons svar tyder på, at der kan være psykiske efterreaktioner, kontaktes vedkommende og tilbydes yderligere psykologisk vurdering og eventuelt behandling.

Alle spørgeskemaerne bearbejdes statistisk for at analysere, hvordan det samlet set går dem, som har været udsendt. Spørgeskemaerne vurderes jævnligt i forhold til, hvorvidt de måler det, der er tilsigtet, samt om de opfattes som meningsgivende for de udsendte.

Foto af Kee Frandsen
Veterancentret laver opfølgning på soldater flere gange efter deres udsendelse.

Status og foreløbige resultater

Data fra opfølgningsundersøgelsen indgår i flere forskningsprojekter i anonymiseret form, herunder:
 


Spørgeskemaerne udsendes og modtages løbende, og de indsamlede data behandles vedvarende. I 2016 har vi offentligggjort resultaterne af opfølgning af det hold soldater, som var udsendt til Afghanistan i 2013 under International Security Assistance Force (ISAF).

Sidst opdateret 03-01-2018 - kl. 10:58

Vil du vide mere?

Kontakt 
Mia Sadowa Vedtofte
Forsker
vetc-vic02@mil.dk

Karen-Inge Karstoft
Forsker
vetc-vic01@mil.dk

Anni Sternhagen Nielsen
Seniorforsker
vetc-vic004@mil.dk