Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Afsluttet forskningsprojekt 
Velkommen hjem til ISAF hold 15 var som hjemkomster er flest: præget af lange kys, kram og glade ansigter.
At leve med en soldat betyder afsavn. Men også andre forhold kan påvirke de pårørendes sociale liv og helbred.  

Videnskabelige publikationer om pårørende til veteraner 

Kortlægning af videnskabelige publikationer om psykosocial funktion og helbred blandt pårørende, som lever sammen med en veteran. Et projekt udført af VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med Veterancentret.

Baggrund

Forskning peger på, at det kan have psykosociale konsekvenser – som eksempelvis mentalt helbred, håndtering af fritidsinteresser og aktiviteter uden for hjemmet – at leve sammen med en veteran med psykiske efterreaktioner.

Dels vender nogle veteraner tilbage fra en udsendelse med psykiske eftervirkninger eller fysiske skader, og dels kan perioden lige efter hjemkomst, hvor veteranen skal blive en del af familien igen, være forbundet med udfordringer.
 
I alt 14 procent af udsendte soldater har mindst ét barn ved udsendelse, mens andre får børn undervejs eller efter udsendelsen. En dansk undersøgelse fra 2009 har vist, at partnere med børn generelt er særligt belastede af soldatens udsendelse i form af blandt andet depression, flere fysiske symptomer og påvirkede sociale relationer.

Viden om hvilke indsatser og strategier, som kan mindske belastninger hos pårørende til veteraner, er dog sparsomt belyst. For at kunne finde strategier, der kan hjælpe de belastede familier, er det nødvendigt først at identificere, hvad der allerede findes af forskning om det at være pårørende til en veteran. Ligesom det er relevant at finde områder, hvor der er ”huller” i forskningen inden for psykosocial funktion og helbred blandt pårørende til veteraner.

Formålet med denne undersøgelse er at identificere og kortlægge videnskabelige publikationer om psykosocial funktion og helbred blandt pårørende, der lever sammen med en veteran. Pårørende omfatter i denne sammenhæng partner, børn og familien som helhed.


Metode

Kortlægningen omfatter videnskabelige artikler og systematiske forskningsoversigter, der er fundet via systematisk søgning i forskningsdatabaserne Medline, PsychINFO og SocIndex suppleret med potentielt relevante publikationer udpeget af Forsvaret og søgning efter ”grå” litteratur, som er artikler, der ikke er registreret i videnskabelige databaser.

Publikationerne er udvalgt ud fra inklusionskriterier som:

  • Type af studie og studiedesign
  • Geografi
  • Sprog
  • Udsendelsesland
  • Årstal
  • Udsendelsesstatus
  • Gruppe af pårørende
  • Udfaldsmål

Hver af de inkluderede publikationer er blevet kodet i forhold til 13 parametre, for eksempel studiedesign, metode, størrelse, udsendelsesland, type af eftervirkninger og relevante hovedresultater.

Kortlægningen af studier om pårørende omhandler ikke kun danske forhold.
Undersøgelserne om pårørende handler ofte om pårørende til soldater, der har været i Irak og Afghanistan. Men der findes også andre internationale missioner som eksempelvis det danske bidrag til Operation Ocean Shield i Adenbugten.

Resultater

Kortlægningen omfatter 103 publikationer om psykosocial funktion og helbred hos pårørende, der lever sammen med en veteran. De fleste publikationer er amerikanske, syv er fra Europa, men ingen er fra Skandinavien. Hovedparten omfatter veteraner udsendt i Irak eller Afghanistan.

De fleste publikationer fokuserer på partnerens mentale helbred og forhold til veteranen. Herefter kommer publikationer om børns mentale helbred, psykosociale trivsel samt forhold til veteranen. Relativt få publikationer fokuserer på den samlede veteranfamilie og dens medlemmers kontakt og deltagelse i sociale relationer uden for den primære familie.

Det ser ud til, at der er følgende potentielle ”huller” i forskningen om psykosocial funktion og helbred blandt pårørende til veteraner:

  • Familien som helhed – især i forhold til sociale relationer, psykosocial trivsel og mentalt helbred.
  • Pårørendes forhold til og deltagelse i sociale relationer uden for familien. Især blandt børn og familien som helhed.
  • Forskning baseret på europæiske og/eller skandinaviske veteraner.
  • Veteraner udsendt til andre lande end Irak og Afghanistan.
  • Pårørende til veteraner med fysiske skader.
  • Pårørende til kvindelige veteraner.
  • Betydning af missionstype (for eksempel fredsskabende, fredsbevarende eller observation).
  • Interventionsstudier, studier med en længerevarende opfølgning, kvalitative studier samt studier, der gør brug af både kvalitative og kvantitative metoder (også kaldet mixed methods-studier).

De første resultater fra denne undersøgelse er offentliggjort i en rapport fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere SFI), som udkom i oktober 2015.
Sidst opdateret 02-01-2018 - kl. 15:23

Vil du vide mere?

Kontakt
Anni Sternhagen Nielsen
Seniorforsker ved Veterancentret
vetc-vic004@mil.dk
 
Signe Boe Rayce
Forsker og projektleder ved VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere SFI)
sbo@sfi.dk

Download rapport


Se rapporten hos SFI.

Psychosocial function and health in veteran families
Udgivet 2015, SFI.