Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Privatlivspolitik til PTSD FamilieCoach 

Veterancentrets PTSD FamilieCoach er en smartphone app for pårørende til veteraner med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) eller lignende psykiske problemer som følge af traumatiske oplevelser.

App'en vil hjælpe dig med at lære om PTSD og give værktøjer til at hjælpe dig med at håndtere psykiske belastninger i dagligdagen samt give støtte og hjælp til dig, din familie og din pårørende med psykiske problemer.

Dine personlige oplysninger
De oplysninger, du angiver i brugen af app'en, gemmes alene lokalt på enheden. Vi hverken indsamler, videregiver eller sælger dine personlige oplysninger til andre. Du kan til enhver tid slette dine data i app'en.

Adgang til kalender
I app'en kan du planlægge at sætte tid af til aftaler med dine bekendte. For at benytte aftalefunktionaliteten og oprette aftaler gennem app'en, anmoder app'en om adgang til kalenderen.

Adgang til kontakter
App'en giver mulighed for at gemme udvalgte kontaktpersoner, du kan kontakte for hjælp og støtte. Til denne funktionalitet samt aftalefunktionaliteten vil app'en anmode om adgang til enhedens kontakter.

Adgang til billeder og musik
Du kan personliggøre nogle af værktøjerne i app'en ved at indsætte dine egne billeder eller din egen musik. Til det formål vil app'en anmode om adgang til enhedens mediebiblioteker.

Lokale notifikationer
App'en bruger lokale notifikationer i det omfang du vælger at få påmindelser, når det f.eks. er tid til at tage en ny stress-test.

Udgiver
PTSD FamilieCoach er udgivet af Veterancentret.

Veterancentret
Garnisonen 1
4100 Ringsted
Tlf: 72819700
Mail: vetc-myn@mil.dk