Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Tal med andre 
Mange andre børn og unge har det ligesom dig.
At lukke sig inde i sig selv er ikke en god idé. Tal i stedet med en voksen, en ven eller en professionel. 

Fortæl andre, hvordan du har det 

Når man oplever noget, der er svært, er det vigtigt at snakke med andre om det.

Hvis du bekymrer dig om udsendelsen, eller hvordan din far, mor, søster eller bror har det, efter de er kommet hjem, er det vigtigt at tale med andre om de svære følelser. Tankerne kan være svære at styre og fylder måske alt for meget.

Ved at fortælle om dine tanker til en anden bliver der mulighed for at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad man kan gøre for at ændre på det svære. Når man taler med andre om sine problemer, bliver de nemmere at bære.


Hvem kan man tale med?

Det er en god ide at tale med folk, du synes, du stoler på. Det kan være dine forældre, en lærer eller pædagog, måske en af dine venners forældre eller et andet familiemedlem. Der er også mulighed for at ringe til Veterancentret på 7281 9700 eller til Børnetelefonen 116 111, hvor der er voksne, der kan svare på dine spørgsmål.


Mød andre som dig

Hvis du har en soldat, der har fået problemer og psykiske efterreaktioner fra en udsendelse, kan du komme i en af Veterancentrets samtalegrupper. Her kan du møde andre børn og unge, som har pårørende, der har de samme problemer som dig.

Ved at tale med andre børn og unge i samme situation, føler man sig mindre alene med sine bekymringer. Du kan læse om, hvordan en samtalegruppe foregår i vores brochure. Du kan også snakke med dine forældre og sammen ringe til Veterancentret for at høre mere.

Sidst opdateret 20-02-2017 - kl. 13:26

Ring til

 

Samtalegrupper med andre børn og unge

Læs mere om samtalegrupperne for børn og unge.Veterancentret kører to hold af samtalegrupper for børn og for unge, hvor du sammen med andre på din alder kan snakke om, hvordan krigen påvirker jeres familieliv.

Kontakt os

Veterancentret
Ringsted Kaserne
Garnisonen 1
4100 Ringsted

Døgntelefonen
7281 9700
vetc-myn@mil.dk