Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Flagdag den 5. september 
Barn i forgrunden hylder forbigående soldater
På flagdagen fejres de danske udsendte over hele landet.  

Flagdag for Danmarks udsendte  

Flagdagen er en af de helt store veterandage. Hvert år den 5. september hylder Danmark den indsats, som vores udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.

Den 5. september er officiel Flagdag for Danmarks udsendte. Det er på denne dag, at vi hædrer de mennesker, der er eller har været udsendt på mission. Flagdagen er en anerkendelse af de danske mænd og kvinder, som yder eller har ydet en indsats i verdens konfliktområder.

Initiativtageren bag Flagdagen er den tidligere overkonstabel Kim Eg Thygesen, der selv er veteran fra Kosovo og Afghanistan. Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet.

Flagdag over hele landet

Veterancentret støtter de mange lokale afholdelser af Flagdagen, og sammen med talrige kommuner og forskellige frivillige organisationer sigter vi mod at gøre dagen til en vigtig anerkendende højtidelighed.

Flagdagen kan for eksempel fejres ved, at kommunen afholder en reception på rådhuset, hvor alle kommunens veteraner og pårørende inviteres. Det kan også foregå ved en mere officiel ceremoni eller arrangement, hvor kommunens øvrige borgere inviteres. 

Den officielle markering

I København markerer det officielle Danmark Flagdagen med kransenedlæggelse ved monumentet i Kastellet, mindegudstjeneste for Danmarks Faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborgs Slotsplads med efterfølgende reception afholdt af Folketinget.
Sidst opdateret 31-01-2018 - kl. 13:39

Flagdag i Danmark

Folk & Sikkerhed har siden 2009 arbejdet målrettet for udbredelsen af kommunale flagarrangementer.I 2017 var der flagdagsarrangementer i 88 af landets 98 kommuner. Se hvor hos Folk & Sikkerhed.

Flagdagen i Forsvaret

Forsvarets udsendte fra det forgangne år tager opstilling på Christiansborg Slotsplads.Det officielle Danmark afholder hvert år Flagdag i København. Se nyheder og taler fra Flagdagen 2017 på forsvaret.dk.

Vidste du?

Flag på Christiansborg i anledning af Flagdagen.
... at Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009 efter beslutning fra partierne bag forsvars-forliget for 2004-2009.

Kontakt os

Veterancentret
Ringsted Kaserne
Garnisonen 1
4100 Ringsted

Døgntelefonen
7281 9700
vetc-myn@mil.dk