Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Danmark vinder guld i kørestolsrugby

Indholdsområde

 
 
De danske medaljevindere og deres hold samt pårørende. Foto: Anders Fridberg.
Guldvinderne med pårørende og andre medlemmer af den danske trup. 

Danmark vinder guld i kørestolsrugby 

Efter en hård kamp mod Storbritannien vandt Danmark torsdag guld i kørestolsrugby ved Invictus Games 2017. Med sejren har Danmark nu et fuldt medaljesæt i den prestigefyldte holdsport.

29-09-2017 - kl. 10:55
Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

Danmark sikrede sig torsdag aften lokal tid sin anden guldmedalje ved Invictus Games 2017. Det ædle metal kom i hus, da det danske hold i kørestolsrugby slog Storbritannien 23-18 i finalen, der blev spillet i et næsten fyldt Mattamy Athletic Centre i det centrale Toronto.

De to hold fulgtes ad i det meste af den intense kamp, før Danmark trak fra mod slutningen. Den danske sejr var resultat af en stærk holdpræstation, men holdkaptajnen Mark Peters var uden sammenligning kampens bedste spiller. 

Der var gode nærkampe i hele kampen. Foto: Anders Fridberg.
Mark Peters og Michel Behrendtz kæmper for at erobre bolden.

Før finalen havde Danmark slået de amerikanske guldvindere fra Invictus Games 2016 med 32-20 i den ene semifinale, mens briterne havde slået Australien i den anden. Amerikanerne vandt kampen om bronzemedaljerne.

Med guldmedaljerne har Danmark taget alle tre podieplaceringer i kørestolsrugby ved de foreløbigt tre Invictus Games stævner. Danmark vandt bronze ved de første Invictus Games i London i 2014 og sølv ved stævnet i Orlando i 2016.

Jakob Hou Larsen scorer. Foto: Anders Fridberg.
Jakob Hou scorer et af de danske point.

Guldkampen var en perfekt afslutning for det danske hold på den sjette konkurrencedag ved Invictus Games. Tidligere på dagen havde Kristian Ravnholt kvalificeret sig til finalen i den åbne klasse for recurvebueskytterne, mens Sonni Engmann skød sig ind i kampen om bronzemedaljen i den åbne compoundklasse. Bueskytterne skyder om medaljer fredag.

Også de fem danske svømmere var i konkurrence torsdag. De svømmede gode personlige tider, men kom ikke videre til finalerne. Holdet i kørestolsbasket, der består af mange af de samme spillere som rugbyholdet, spillede torsdag også den første kamp i indledende runde, hvor de slog Australien med 22-6.

Holdet spiller yderligere to indledende kampe mod henholdsvis New Zealand og Storbritannien fredag. Her kvalificerer holdet sig sandsynligvis til finalestævnet lørdag, som er sidste konkurrencedag.

Følg det danske hold

Følg Invictus Denmark på facebook.