Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Engage 2019
Mere en 6.000 gæstede Engage festivalen i 2019. Af dem var 2.000 tidligere udsendte. 

Gensynstræf for ISAF hold 7 

200 soldater fra ISAF  hold 7 fejrede, at det er ti år siden, at de var udsendt til Afghanistan.

28-05-2019 - kl. 14:07

Omkring 200 soldater fra ISAF hold 7 fejrede tiåret for deres udsendelse. De mødtes den 25. maj på Kastellet ved Monumentet for Danmarks Internationale Indsats, hvor de mindedes de tre faldne fra deres hold. Bagefter sejlede de til Refshaleøen, hvor de deltog i veteranfestivalen Engage. Her er tre af de deltagendes indtryk fra dagen:

Preben Hebsgaard, kaptajn i Hæren
ISAF hold 7: CIMIC-officer 47 år

Preben Hebsgaard
Gensynstræffet betyder alt for mig. Jeg har ikke set de her mennesker i ti år, så jeg er spændt på, hvor de er i deres liv nu. Mest af alt vil jeg gerne se, at de har det godt. 


Anders Toft, elektronikmekaniker i det civile
ISAF hold 7: Overkonstabel i Vidar Coy, 26 år

Anders Toft
Det er dejligt at se folk igen og catche op med de andre. Er du blevet civilist, eller er du stadig i Hæren? Vi mindedes også de tre, der faldt på vores hold. Jeg husker det tydeligt, for det var den dag, vi ikke blev afløst i Barakzai, og mine tanker går til dem. 


Kira Ragnarsson, premierløjtnant i Hæren
ISAF hold 7: CIMIC-sergent, 23 år

Kira Ragnarsson
Det giver ro i sindet at mødes med de andre og få talt med om, hvordan vi har det. Det var en uforglemmelig tid med eventyr, hvor jeg mødte fantastiske afghanere, som vi fik lov til at være bipersoner for en kort tid.


Det mest gennemforskede hold
ISAF hold 7, der var i Afghanistan fra 2009-2010, er det første hold, hvor Veterancentret systematisk har undersøgt soldaternes velbefindende før, under og efter udsendelse. 

Soldaterne har udfyldt spørgeskemaer seks gange: Inden udsendelsen, under udsendelsen, umiddelbart efter hjemkomst, to-tre måneder efter hjemkomst, syv-otte måneder efter hjemkomst, tre år efter udsendelsen.

Forskningsundersøgelserne vedrører psykiske efterreaktioner og sårbarhedsfaktorer. Forskningen følger også udviklingen hos soldaterne for at opnå viden om langsigtede psykiske og sociale konsekvenser af udsendelse i internationale militære missioner.