Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Indstil en organisation til ”Årets Veteranvirksomhed” nu

Indholdsområde

 
 
 

Indstil en organisation til ”Årets Veteranvirksomhed” nu 

Kender du en organisation eller virksomhed, som gør en helt særlig indsats for veteraner? Så kan du nu indstille den til ”Årets Veteranvirksomhed” – en ny pris, indstiftet af forsvarsminister Trine Bramsen.

31-10-2019 - kl. 14:42
Kender du en privat virksomhed, offentlig arbejdsgiver eller en frivilligorganisation, der gør en helt særligt indsats for at rekruttere og fastholde veteraner på arbejdsmarkedet? Så er det nu, du kan indstille den til forsvarsministerens nye pris ”Årets Veteranvirksomhed”.

”Langt de fleste veteraner kommer styrkede hjem fra udsendelse. De er dygtige medarbejdere og bringer disciplin, faglighed og en stærk evne til at samarbejde til deres arbejdsplads. Men der er også veteraner, som kommer hjem med ar på krop eller sjæl. For dem kan det være svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

”Med prisen vil jeg gerne hædre de virksomheder, som yder en ekstraordinær indsats for Danmarks veteraner. De skal vide, at hele det danske samfund påskønner deres arbejde for at gøre noget ekstra for dem, som har sat livet på spil for at passe på os.”

”Det er min forhåbning, at prisen både kan motivere, inspirere og sætte fokus på de virksomheder, der har øje for veteraners helt særlige kompetencer og er med til at løfte, når det gælder.”

Indstil en virksomhed nu
Den nye pris, som er indstiftet af forsvarsminister Trine Bramsen, bliver uddelt for første gang i år. Du kan indstille en organisation eller virksomhed til prisen nu og frem til d. 22. november. Prisen uddeles til december. 

Indstil privat virksomhed, offentlig arbejdsgiver eller frivillige organisation til ”årets veteranvirksomhed” her

Forsvarsministeriets pressemeddelelse om prisen

”Årets Veteranvirksomhed”
• Prisen anerkender virksomheder, offentlige arbejdsgivere og frivillige organisationer, der fremmer rekruttering og fastholdelse af veteraner på arbejdsmarkedet.
• Prisen skal øge opmærksomheden på veteraners særlige kompetencer.