Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ligheder og forskelle mellem traumeofre

Indholdsområde

 
 
Rikke Høgsted under konferencen Viden om Veteraner
På konferencen Viden om veteraner talte psykolog Rikke Høgsted om, hvordan man skal passe på sig selv, når man arbejder med psykisk sårbare personer. Foto: Sebastian Søby 

Ligheder og forskelle mellem traumeofre 

Der er både ligheder og forskelle i arbejdet med veteraner med psykiske kampskader og andre sårbare personer. Den erfaring fik oplægsholder og psykolog Rikke Høgsted bekræftet fra Viden om veteraner.

23-04-2019 - kl. 15:15

Af Karen Dahlin

Hvordan passer man på sig selv, når man arbejder med traumatiserede personer? Det handlede én af workshopperne om på Viden om veteraner, hvor krisepsykolog og forfatter til en grundbog om belastningspsykolog, Rikke Høgsted, fortalte om strategier, som både frivillige og professionelle kan bruge for at undgå at brænde ud og ikke mindst ikke selv bliver sekundært traumatiseret. Høgsted arbejder blandt andet med politifolk og sygeplejersker, og hun ser en forskel på dem og gruppen af veteraner med psykiske kampskader.

”Veteranernes traumer skyldes, at de har deltaget i en militær intervention, som vi hjemme i Danmark har en politisk holdning til. Det betyder, at de i modsætning til for eksempel en brandmand altid kan blive mødt at andres politiske holdning,” siger Rikke Høgsted.

Det kan ifølge psykologen have en betydning for, hvordan veteranen håndterer traumet.

”Hvor andre traumatiserede høster en umiddelbar omsorg, kan der være forbehold over veteranen, som det ud fra en overfladisk betragtning kan ligne selv har valgt at bringe sig i den situation. Kritik af det forhold fra omverden kan betyde, at veteranen isolerer sig, fordi vedkommende ikke kan holde til at høre på andres mening om, hvorvidt det var i orden, at Danmark involverede sig i krige på den anden side af jorden,” siger Rikke Høgsted.


Forskellige vinkler på arbejdet

Deltagerne på workshoppen havde forskellige baggrund for at hjælpe de traumatiserede veteraner.

”En del af de frivillige er soldater, der spurgt om, hvorfor de gerne vil arbejde med sårbare veteraner, svarer, ”at det kunne have været mig”. Det er udover at være solidarisk også meget klogt og anstændigt,” siger Rikke Høgsted.

Hun understreger, at det ofte handler om held eller uheld om, hvorvidt veteranen får en krigsskade, fordi ingen kan gøre for, at de er det forkerte sted på et forkert tidspunkt. En anden gruppe hjælpere har ikke selv med Forsvaret at gøre.

”Det er slet og ret medborgere, hvis tilgang er, at de som samfundsborgere gerne vil hjælpe. Det rører mig personligt, når jeg møder nogle, som bidrager, ikke fordi deres søn har været med, men fordi, at vi har sendt soldaterne i marken på vores lands vegne for at repræsentere og forsvare vores værdier, og vi derfor også skal støtte dem, når de kommer hjem,” siger Rikke Høgsted.

Sidst er der en gruppe, der gerne vil støtte og hjælpe, fordi de er berørt som familie.

”Deres store styrke og oplevelse er, at skal vi for alvor hjælpe, så skal vi have blik for hele familien,” siger Rikke Høgsted.

Fra alle tre grupper oplevede Rikke Høgsted er stor forståelse for, at de som frivillige skal passe godt på sig selv.

”De havde alle sammen forståelse for, at de selv bliver påvirkede som hjælpere, når de møder veteraner, der er skadet af krig. De ved godt, at det at passe på sig selv ikke kan skilles fra god kvalitet i arbejdet,” siger Rikke Høgsted.