Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Danske pengesedler. Modelfoto
Ferielejrpuljen og 2 mio. kroner puljen har netop lukket for ansøgninger. Over 100 personer har i år søgt midler til støtte til veteraner og deres pårørende. Modelfoto. 

Mange søger økonomisk støtte 

Igen i år har Veterancentret modtaget over 100 gode ansøgninger og idéer til aktiviteter for veteraner og deres pårørende.

22-11-2018 - kl. 13:30

Af Kristina Schønnemann Jensen

I 2019 uddeler Veterancentret to millioner kroner fra finansloven til at støtte de mange frivillige og andre aktører, som gerne vil lave et projekt eller en aktivitet til glæde for veteraner og deres familier.

Og der bliver rigtig mange gode idéer at vælge imellem, fortæller sagsbehandler major Lars Højbak, der netop har lukket for ansøgninger til 2 mio. kroner puljen.

”Vi glæder os over, at der er så mange, der har lyst til at støtte og anerkende veteraner og deres familier, for vi har modtaget over 100 ansøgninger. Det ligger på niveau med antallet af ansøgninger i 2018, som var rekordstort, så noget tyder på, at interessen for at søge midler på dette område bare fortsætter,” siger major Lars Højbak fra Veterancentrets sekretariat.


Ferielejre for familier

Udover 2 mio. kroner puljen har der samtidig også været ansøgningsfrist for ferielejrpuljen. Her kommer finansieringen fra Forsvarsministeriet, som ønsker at støtte ferielejre for veteraner og deres børn, som har til formål at styrke familiebåndene og mødes med andre familier i samme situation.

Alt i alt er der søgt for cirka syv millioner fra de over 100 ansøgere i 2 mio. kr. puljen, mens 9 ansøgere i ferielejrpuljen har ansøgt for omkring 1,2 millioner.

Veterancentret, der behandler begge puljer, går nu i gang med at nærlæse de mange ansøgninger og forventer at kunne give svar til alle ansøgere i medio februar 2019.

Du kan læse mere om de to puljer her: