Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ny skærmbehandling til veteraner og pårørende

Indholdsområde

 
 
 

Ny skærmbehandling til veteraner og pårørende 

Veteraner kan nu blive tilbudt skærmbehandling. Det er en ny måde, hvor veteraner og deres familier har mulighed for at mødes med deres behandler.

18-06-2020 - kl. 11:42

Af Mirjam Høffding Refby

Veteraner og deres pårørende har nu fået mulighed for at få skærmbehandling med systemet MedCom VDX. For veteraner, der har svært ved at bevæge sig rundt i det offentlige rum, kan skærmbehandling være en god mulighed.

Skærmbehandling er ikke en mirakelløsning, og det er en fælles beslutning mellem veteran og behandler, om det er en den rigtige løsning. De veteraner, der for eksempel ikke magter et ophold i København med intensiv behandling, kan heller ikke tilbydes skærm som varig løsning. Men løsningen kan bidrage til at fastholde kontakten indtil, der kommer et relevant tilbud. Det er også en god løsning til netværksmøder eller pårørendeforløb, hvor familierne ofte ønsker fleksibilitet i forhold til at få familieliv med småbørn til at hænge sammen.

Enkelt og intuitivt system
Systemet er meget funktionelt og let at bruge for både klient og behandler. Systemkravene hos veteranen er minimale; en stabil internetforbindelse, valg af browser og et ja til brug af kamera  højttaler, er alt, det kræver. Der kan bruges mobil, tablet eller computer, og systemet er testet internt i Forsvaret med gode tilbagemeldinger. Telebehandling har været længe undervejs, og Covid-19 har accelereret udviklingen og implementeringen i flere sektorer. Også ved Veterancentret, der har glædet sig til at tage systemet i brug.

MedCom VDX  

  • Systemet MedCom VDX er udviklet i samarbejde med sundhedsvæsenet og ejet og finansieret af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. 
  • Udgifterne er lave, da Veterancentret kun skal betale for årlig drift.
  • Systemet er udviklet til håndtering af fortrolige oplysninger, f.eks. er det sikret, at serveren står på dansk jord.
  • Der kan kun logges trafik, ikke data.