Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nyt samarbejde med Haderslev Kommune

Indholdsområde

 
 
Oberst Søren Andersen og viceborgmester Jon Krongaard
Oberst Søren Andersen, chef for Veterancentret, og viceborgmester Jon Krongaard i coronahilsen efter underskrivelsen af samarbejdsaftalen. 

Nyt samarbejde med Haderslev Kommune 

Veterancentret og Haderslev har underskrevet en samarbejdsaftale. Den skal sikre, at kommunens veteraner og deres familier får den bedst tænkelige støtte.

17-06-2020 - kl. 12:56
Af Karen Dahlin

Mandag den 15. juni blev der taget endnu et skridt i retning af at forbedre vilkårene for veteraner og deres familier. Her blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Haderslev Kommune og Veterancentret, som skal styrke koordineringen og samarbejdet mellem de to parter, der i dag har mange forskellige indsatser målrettet veteraner. Tilstede var viceborgmester i Haderslev, Jon Krongaard, den kommunale veterankoordinator, Mogens Østergaard, og chef for Veterancentret, oberst Søren Andersen og opsøgende rådgiver, Preben Gerhard.

”Underskrivelsen af samarbejdsaftalen er på ingen måde ensbetydende med, at der nu er sat et punktum. Tværtimod. Det er netop nu, vi begynder at konkretisere aftalens intentioner og omsætte tankerne til praktisk samarbejde,” siger Preben Gerhard, der som opsøgende rådgiver ved Veterancentret støtter de svageste veteraner.

Oberst Søren Andersen har et særdeles tæt forhold til den gamle garnisonsby, da han i sit tidligere job var regimentschef for Føringsstøtteregimentet i Fredericia med enheder i Haderslev.

”Det her er en rigtig god dag. Det betyder meget for veteraner, der har det svært, og deres familier, at hjælpen er tæt på dem. Indsatsen bliver langt stærkere, når kommunen og Veterancentret samarbejder om den,” siger oberst Søren Andersen, chef for Veterancentret.

Haderslev Kommune er den 68. kommune, som Veterancentret har en samarbejdsaftale med.