Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Stevns og Veterancentret i ny samarbejdsaftale

Indholdsområde

 
 
Samarbejdsaftalen bliver underskrevet ved et højbord
Fra venstre mod højre: udvalgsformad for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme Mikkel Lundemann Rasmussen, borgmester i Stevns Kommune, Annette Mortensen, og chef for Veterancentret, oberst Susanne Kiholm Lund. Foto: Brian Nyborg. 

Stevns og Veterancentret i ny samarbejdsaftale 

Stevns Kommune har underskrevet en samarbejdsaftale med Forsvarets Veterancenter, der skal understøtte kommunens veteraner.

04-07-2019 - kl. 09:43

Af Kristina Schønnemann Jensen

I sidste uge underskrev borgmester i Stevns Kommune, Annette Mortensen (V), en samarbejdsaftale med Veterancentret. Samarbejdsaftalen er en del af projektet Fælles om veteraner, hvor Veterancentret har forpligtet sig til at række ud til Danmarks 98 kommuner for at vedligeholde og etablere nye samarbejder.
 
Samarbejdsaftalen betyder, at kommunen og Veterancentret vil bruge hinanden aktivt, når en veteran er i kontakt med kommunen. Her kan kommunens sagsbehandlere bruge Veterancentret som en sparringspartner og eventuelt koordinere veteranens forløb med andre tiltag såsom eksempelvis behandling i psykiatrien eller psykologisk behandlingen i Veterancentret.

Udover sparringen om en enkelt borger og veterans sag, så kan kommunen også benytte sig af Veterancentrets specialviden og få et oplæg om veteraner.

Susanne Kiholm Lund ved et mødebord blandt medarbejdere og politikere i Stevns Kommune
Veterancentrets chef, oberst Susanne Kiholm Lund brugte sammen med den lokale opsøgende rådgiver lejligheden i Stevns Kommune til at holde et mindre oplæg om Veterancenteret og centrets arbejde til borgmester Annette Mortensen, centerchef for arbejdsmarked Trine Dokkedal, udvalgsformad for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme Mikkel Lundemann Rasmussen og afdelingsledere i Stevns kommune. Foto: Brian Nyborg.


Med aftalen med Stevns Kommune har Veterancentret nu indgået 43 samarbejdsaftaler med danske kommuner og Færøerne. Læs mere om Fælles om veteraner-samarbejdskonceptet.