Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Mand og barn sidder i højt græs på en naturgrund
Ferielejre for veteraner og deres familier er et godt et frirum. Modelfoto. 

Tilskud til ferielejre er på vej 

Veterancentret har sendt svar til ansøgerne om tilskud fra Ferielejr-puljen.

06-02-2019 - kl. 14:19

Af Kristina Schønnemann Jensen

De ni ansøgere, der tilbage i november søgte om tilskud til en ferielejr for veteraner og deres familier i 2019, har i denne uge fået svar fra Veterancentret, om de får tildelt midler fra Ferielejr-puljen. Det er midler, som Veterancentret uddeler på vegne af Forsvarsministeriet.

”Ferielejrene er en af de aktiviteter, som især veteraner med børn har stor glæde af, så vi glæder os over, at de frivillige kræfter på veteranområdet igen i år vil arbejde for at veteraner med familier får nogle gode stunder i løbet af sommeren,” siger major Lars O. Højbak fra Veteransekretariatet i Veterancentret.


2 mio. kr. puljen afventer

Udover ferielejrpuljen uddeler Veterancentret også midler til frivillige aktiviteter på veteranområdet fra 2 mio. kr. puljen. Her har over 100 ansøgere søgt om økonomisk støtte til aktiviteter i 2019, og alle ansøgere forventes stadig at få svar i løbet af februar.