Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Over 180 har tilmeldt sig veterankonferencen.
Viden om Veteraner er et af initiativerne af regeringens servicetjek af veteranindsatsen.  

Vel mødt til konference 

Konferencen Viden om Veteraner begynder tirsdag den 10. oktober i Horsens.

09-10-2017 - kl. 12:42
Af Kristina Schønnemann Jensen

Det skal handle om det gode samarbejde, når over 180 aktører på veteranområdet mødes til konferencen Viden om Veteraner tirsdag formiddag på Hotel Opus i Horsens.

- Det handler rigtig meget om at få sat et fælles ”vi på veteranområdet” i spil. Vi er rigtig mange, der hver især gør noget godt for veteraner i Danmark. Her er oplægget fra Veterancentret, at vi kan inspirere hinanden og gøre endnu mere godt, hvis vi samarbejder, siger chefen for Veterancentret, oberst Susanne Kiholm Lund, som ser frem til morgendagens konference.

Læs programmet
Programmet bliver udleveret, når du ankommer i Horsens.  Vi starter med en frokost kl. 11, inden chefen Susanne Kiholm Lund byder velkommen og præsenterer temagruppedrøftelserne, som vil foregå det meste af eftermiddagen. De fire temagrupper handler om beskæftigelse, idræt, behandling af psykiske efterreaktioner og pårørende.

Inden temadrøftelserne begynder vil bestyrelsesmedlem i DGI Christina Hedegaard holde oplæg og kickstarte debatten med sine praktiske erfaringer om det gode samarbejde.

Hvor og hvornår

Tirsdag den 10. oktober
kl. 11.00 - 20.00 

Hotel Opus
Egebjergvej 1
8700 Horsens