Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Orientering tre måneder efter 
Orienteringerne tre måneder efter udsendelse er kun for soldater. Foto: Palle Strandgaard.
På orienteringerne tre måneder efter hjemkomst er der oplæg om det svære ved at være kommet hjem, og hvor man kan søge støtte. 

Tre måneder efter udsendelse 

Når soldaten har været hjemme i tre måneder, bliver han eller hun indkaldt til de såkaldte tre måneders orienteringer. Også de er obligatoriske.

Orienteringen handler om at oplyse om kendte efterreaktioner. Veterancentrets lokale socialrådgivere fortæller ligesom ved hjemkomstorienteringerne, at hjemkomsten erfaringsmæssigt er den sværest del af en mission.

Selvom soldaten glæder sig til at gense familien, så savner de også ofte deres kammerater og fællesskabet indenfor Forsvaret. Veterancentret fortæller om almindelige reaktioner som:


  • Koncentrationsbesvær.

  • Ligegyldighed, hvor dagligdagen kan føles kedelig.
  • Som om man kører på et andet spor.
  • Ændrede livsværdier, hvor ting nu kan føles meningsløse.

Andet du skal være opmærksom på

Veterancentret fortæller også om den nye særlov, som beskytter soldaterne ved 'sent diagnosticeret PTSD', hvor der ikke er nogen forældelsesfrist, når det gælder anmeldelse af psykisk skade.

Vi henviser til støttemuligheder via Familienetværket, Veteranstøtten, præster, kontaktofficerer, socialrådgivere, psykologer og Veterancentrets døgntelefon.

Sidst opdateret 11-05-2016 - kl. 12:42

Kontakt os

Veterancentret
Ringsted Kaserne
Garnisonen 1
4100 Ringsted

Døgntelefonen
7281 9700
vetc-myn@mil.dk